PÅSKEUDSTILLING 2019

Åbning ved viceborgmester Per Møller

 

 

 

2019 fejrer Hirtshals 100 års byjubilæum og i den anledning samarbejder  årets påskeudstillinger på Fyret og Den Gamle Station ved at fire kunstnere udstiller begge steder:  Søren Friis, Inger Jensen, Ninne Nielsen og Stinne Teglhus.

På Den Gamle Station udstilles også en fælles installation med bidrag fra alle kunstnere som en hyldest til Hirtshals.

Årets udstillere 2019

 

Bronzeskulptør Lene Purkær Stefansen fra Svenstrup har arbejdet med bronze og udstillet sine skulpturer på udstillinger i Danmark siden 2005. Hun udstiller på Den Gamle Station bronzeskulpturer inspirerade af hverdagens små og store begivenheder.

Lene Purkærs skulpturer har kærligheden som omdrejningspunkt, hvor liv og glæde udspringer. Hun indfletter de elementer der gør os til mennesker. Hun arbejder med det lyse og det mørke i materialet og det rå og det fine …. der skabes kontraster, der giver liv.

 

https://lenepurkaer.dk

 

Vivian Rose er maler, billedhugger, grafiker, filmmager mm. Bor i Charlottenlund, men opholder sig en del på Langeland, hvor hun har atelier. Uddannet på Det Kgl. Danske Kunstakademi i København. Hun fordyber sig i naturens verden, i strandbilleder og studier af himlens belysninger og skyformationer. Også dagliglivet på markedet, ved fiskermolen eller omkring husmandsstedet hører til de hyppigt tilbagevendende motiver. De inspirere henne til et sart olie-billede, en naturalistisk formet bronzeskulptur, en forenklet collage eller et ekspressivt glasmaleri…Vivian Rose udstiller 3 sorte skarver i træ og et antal oliemalerier med flyvende svaler på himlen.

kunstnerportal.bkf.dk/vivian-rose

 

 

Fotograf Niels Hougaard er født og opvokset i Hirtshals. Bor nu i København.

Gennem sine mange år som fotograf har han specialiseret sig i krigs- og konfliktfotografi, og han har modtaget en række priser.

På påskeudstillingen udstiller han billeder fra Hirtshals og omegn, hvor han finder ro og tid til fordybelse i den smukke natur.

 

www.nielshougaard.com

 

Søren Friis er uddannet arkitekt, men har i mange år været kendt og anerkendt billedkunstner i Vendsyssel. Hans tilgang til kunst er i krydsfeltet mellem arkitektur, maleri og skulptur.

Tingene er mere ”byggede” end ”modellerede”, og han arbejder meget med modeller i mindre skala, inden han når frem til den endelige form. Ofte tages udgangspunkt i konkrete og funktionelle ting, som bearbejdes, indtil de bliver ren form uden nogen funktion.  Valg af materiale kommer sidst i processen, og er helt betinget af materialets egnethed i forhold til form. På påskeudstillingen udstiller ham bl a modeller.

 

www.soren-friis.dk/forside.aspx

 

Væversken Inger Jensen bor og har sit værksted i Tornby.

Hun udstiller en serie vævede billeder inspireret af naturens detaljer, en iris blomst, træernes blade, hvor billedernes udryk formes af den vævede struktur og farvernes kontraster.

De vævede billeder er suppleret med en serie skitser fra vandreture i Tornby klitplantage, hvor lyset står stærkt mellem træerne.

Inger Jensen er uddannet indretningsarkitekt i Danmark og i USA, hvor hun boede i mange år. Hun har udstillet utallige steder i Danmark og USA.

 

www.ingerjensen-tornby.dk

 

Christian Hougaard Hansen, Tornby, udstiller akvareller.

Han har tidligere udstillet malerier, tegninger, grafik og akvareller, fortrinsvis med motiver

fra Vendsyssels natur som inspiration. Har ligeledes illustreret bøger, hæfter,

undervisningsmaterialer, satiriske blade, plakater m.m.

I mange år har han været med i gruppen omkring ”Påske-udstillingerne” på Den Gamle Station i Hirtshals.

 

Billedkunstneren Kirsten Brøndum fra Frederikshavn har arbejdet som billedkunstner gennem

mere end 30 år, og har udstillet utallige steder i ind-og udland. De seneste år har hun været

optaget af det vendsysselske landskab og de skiftende årstider - med afstik til portræt og

stilleben. Landskaberne er ofte mennesketomme, men med menneskets aftryk.

På påskeudstillingen udstiller hun en række oliemalerier på hør - alle med motiver fra Vendsyssel.

 

kirsten-brondum.dk

 

Ninne Nielsen bor i Hirtshals. Hun arbejder med teknikker, der omfatter collage, fotos, maleri og pastel og har på det seneste også inddraget digital bearbejdning af sine arbejder.

Udgangspunkt for hendes arbejde er det der optager hende og det hun ser, f. eks. landskaber. I mange år har hun også arbejdet med opstillinger, med inspiration fra dagligdags motiver, bordet med dug, blomster, skål og frugter. På påskeudstillingen udstiller hun bl. a. billeder af sådanne opstillinger.

 

www.nordjyskkunstnu.dk/ku_ninne_nielsen.html

 

 

Billedhugger Stinne Teglhus, Hirtshals, arbejder i Cire Perduestøbt bronze og i den hårde, solide granit, oftest bornholmsk eller svensk. Graniten bearbejder hun fra ende til anden med hammer, mejsel og vinkelsliber.

Værkerne er præget af naturelementer og et figurativt formsprog. Stinne Teglhus er næstformand i Dansk Billedhuggerforening og medlem af Vestsjællands Arbejdende Kunstværksteder og Hollufgårds Kunstværksteder. På udstillingen kan ses mindre værker i granit og bronze. F.eks. en ”Piggasus”; bevinget gris og  forårsbebuderen : den lille søde runde Stenbider.

www.stinneteglhus.dk

 

Inger Hess Ekmann, grafiker og maler der bor Uggerby, er en farveglad maler og hundens bedste ven. Hun har i flere år haft hunde og deres mennesker i sit motivvalg - og i år er ingen undtagelse. Og altid med et humoristisk glimt i øjet. Inger fortæller altid en historie i sine malerier.

 

www.ekmannogekmann.dk